Skimmel og Fugt

Fugt og skimmelsvampe

Fugt i bygningen kan opstå på flere måder:

• En utæt klimaskærm, så regn og sne trænger ind gennem utætte tage, mure eller vinduer.

• Opstigende fugt fra jorden, som trænger ind gennem sokler og fundamenter.

• Kondensvand på kolde flader, måske i kombination med dårlig ventilation.

• Utætte baderum, hvor vand siver ind i vægge og gulve.

• Utætte vandrør og afløb.

Faresignaler i bygningen

Når I gennemgår bygningen, skal I holde øje med de typiske faresignaler, som er tegn på, at der er fugt i bygningen:

• Dårlig lugt. Mange skimmelsvampe afgiver en karakteristisk lugt, som de fleste kender fra kældre og sommerhuse.
Den mugne lugt kan også afsløre skjulte skimmelsvampe, som ellers kan være svære at opdage fx i hulrum i vægge,
undergulve og i lukkede tagrum.Hvis I lukker døre, vinduer og ventilation et døgns tid inden, bliver lugten lettere at opdage.

• Synlig fugt, fx våde skjolder på gulve eller bag møbler, dryppen fra loftet når det har sneet og kondensvand på vinduer, fliser og vægge.

Synlig fugt kan både være tegn på en akut vandskade, på utilstrækkelig ventilation og på, at I bruger rummene forkert –
fx ved at tørre tøj inden døre eller glemme at lufte ud.

• Tapet, der slår fra eller bliver misfarvet. Skær tapetet løs og kig ind bag ved for at se, om der skimmelvækst.

• Synlig vækst af skimmelsvampe er et entydigt faresignal. Skimmelvækst opstår især i tagrum, på lofter og vægge i køkken og toiletter og i kælderrum,
hvor risikoen for fugt er størst. De kan også vokse langs fodpaneler, langs vinduer, bag billeder eller bag møbler, som står op ad kolde ydervægge.

Skimmelsvampe er altid et tegn på fugt og dårligt indeklima.

• Klager fra børn og voksne, som får tilbagevendende gener, når de opholder sig i bygningen.

Her skal I især holde øje

• Tjek om taget er tæt, og at der ikke er løse tagsten eller revner og buler i tagpappet. Tjek inde fra om understrygningen er hel. Skotrender, inddækninger skal

være hele og tætte.

• Tagrender, nedløbsrør og rensebrønde skal være rensede og fri for blade og skidt. Fugerne rundt om døre og vinduer skal være tætte og sålbænkene hele og

tætte.
Hold øje med revner i murværk og fuger i facaden og murværket. Tjek om udluftningsriste fra kældre og krybekældre er rene.

• Tjek at dræn, kloakker og afløb er rene og fungerer. Husk også afløb i i lyskasser og kælderskakter.

• Fungerer ventilationsanlægget, som det skal, og er alle udsugningsventiler, riste og rør rene og fri for skidt og støv?
Med få års mellemrum bør ventilationsanlæggets effekt måles af en tekniker. Tjek emhætten i køkkenet.

• Se især efter fugtskjolder og skimmelvækst i tagrum, kældre og krybekældre, skunke og i køkken, toiletter, baderum og vaskerum.
Er der skjolder og misfarvede pletter på vægge, lofter og gulve?

Bag reoler, sofaer og møbler, som står op ad ydervæggene? Under gulvbelægningen og bag opslagstavler?

• Er der dug på ruderne eller kondensvand på fliser og kolde vægge?

• Brug næsen og læg mærke til, om der lugter muggent. Ved at lugte i skabe, paneler, ved stikkontakter og rørgennemføringer kan I måske opdage skjult

skimmevækst.

Om Luftfugtighed RH (RH- Relative Humidity)

Den relative fugtighed afhænger af temperaturen, hvor store mængder vand, der skal til for at mætte luften.
Jo højere temperatur jo mere vanddamp kan luften indeholde. Jo lavere temperatur, jo mindre vanddamp kan luften indeholde.

Måling af luftfugtighed

Luftens mængde af vanddamp måles som relativ fugtighed (RH- Relative Humidity). Det angives som % af, hvor meget vand, luften kan indeholde. Relativ luftfugtighed defineres som det vand i %, der er i luften i forhold til, hvad der kunne være (100 %). RF vil ikke overstige 100%, herover fortættes fugten til vand. Den optimale luftfugtighed indendørs er ca. 50 %.

På et hygrometer eller en termohygrograf kan luftfugtigheden måles. For høj luftfugtighed kan være årsag til, at der opstår mug, råd og lign. selv om der ikke kan observeres vand direkte på materialerne.

Kondens

Kondensopstår når fugtig luft afkøles til en temperatur, der er lavere end dugpunktet.Kondens ses ved kuldebroer, i dårligt isolerede vægge eller på tagkonstruktioner og som dug på vinduesruder, der ofte er det koldeste sted i rummet.

Ved en 70 % RH vil der kunne opstå svampevækst, også selv om der ikke kan observeres vand direkte på materialerne. Hvis der ved 25° C er 50% RF og temperaturen falder til 15° C stiger den RF til næsten 90% og den overordnede fugtgrænse for skimmelvækst er oversteget. Luftens indhold af vand angives som antal gram vand/m³. Når man kender den relative fugtig hed og luftens temperatur kan vandmængden beregnes.

Skimmelsvamp i vækst er tegn på en bygning med fugtproblemer!

Skimmelvækst sidder tit synligt på vægge, gulve eller lofter, men de kan også gemme sig på steder, hvor de er svære at opdage. f.eks. i hulrum, i krybekældre eller bag tapet. Risikoen for at blive udsat for skimmelsvamp i en bygning er forskellig, afhængig af hvor væksten er.

Der kan i princippet gro skimmelsvamp på alle byggematerialer, men materialer som gipskartonplader og bygningsdele af træ er særligt følsomme over for vækst af skimmelsvamp.

Risikoen for skimmelvækst er størst på organiske materialer, men der vil også kunne vokse skimmelsvamp på støv og på uorganiske materialer. Tapet, tapetklister og visse typer maling tilbyder gode vækstforhold for skimmelsvamp.

Vækst af skimmelsvamp kan opstå under byggeprocessen, hvis ikke byggematerialerne håndteres, så fugtpåvirkningerne holdes nede, f.eks. gennem passende afskærmning mod nedbør og udtørring af byggefugt.

Skimmelsvamp er mikroorganismer og udgør en meget stor gruppe af svampe.Skimmelsvampe vokser hurtigt, hvis de får næring, fugt og en vis temperatur. Vokser mellem 0-40° varme. Er der fugt kan en spore, der spirer og danner svampeceller (hyfer) fordoble sin vægt 20 millioner gange på 3-6 dage.De trives ved samme temperaturer og fugtighed som mennesker.De lever af bygningsmaterialer, indbo, snavs og madrester, og har også optimale vækstbetingelser i fugtige boliger, tøj, støv, osv.

Sundhedsfare niveau 1

Nærliggende sundhedsfare

Kommunen har pligt til kondemnering -
genhusning med frist. Kommunen har
pligt til at anvise til erstatningsbolig

Udgifter påhviler ejer

Sundhedsfare niveau 2

Sundhedsfare, som ikke er nærliggende

Kommunens pligt og udgifter som sundhedsfare
niveau 1 – dog mulighed for genhusningsfrist
mere end 6 måneder

Sundhedsfare niveau 3

Sundhedsfare af bagatelagtig karakter

Ingen eller mindre skimmelangreb, som ikke udgør risiko for sundhedsfare

Almindeligt forekommende skimmelsvampe i boligen

De fleste mennesker med allergi over for skimmelsvampe reagerer på arterne:
Cladosporium, Alternaria, Aspergillus, Mucor, Penicillium, Stachybotrys og Tricoderma.

Navn

Forekomst

Udsende/kendetegn

Alternaria

Findes overalt i naturen, lever på planter, frugter, grøntsager, råddent træ i kompost og jord.

På fugtige vindueskarme og vægge, ofte i baderum.
Giver astma.

Svampekolonier er sorte til olivensorte eller grå.

Cladosporium

De fleste sporer i luften udendørs kommer fra Cladosporium svampe.

Kan forekommer på tapeter, fugtige vindueskarme og træværk ofte i baderum..

Er allergigivende

Svampekolonier olivengrønne -olivenbrune.

Penicillium

Kaldes penselskimmel, da kæder af sporer ligner hårene på en pensel, når svampen ses i mikroskop.
Mange arter, almindelig i jord og rådnende planter. Kendes fra jordslåede tapeter.
Især på fugtigt tapet, spånplader og isolering.

Hvide og grønlige kolonier

Mucor

Kaldes også mugsvamp.

Er almindelig på frugt og frugtholdige fødevarer og ses ofte i husstøv.

Giver høfebersymptomer og luftvejsallergi.

Gror på fugtigt træ.

Hvide- og grålige kolonier.

Typiske vandskadesvampe

Aspergillus vericolor

Forekommer på våde celluloseholdige materialer. Den afgiver en karakteristisk skimlet lugt.
Vokser på fugtigt træværk, på spånplader og forurenede

materialer - især gulvkonstruktioner. Vokser også på tørre steder.

Danner kolonier med hvide, gule til orangegule og orangegrønne farver

Chatomium

Almindelig forekomst på våde celluloseholdige byggematerialer, som kan nedbrydes.

Afgiver en ubehagelig skimmellugt.

Giver indeklimasyge.

Stachybotrys chartarum

Den mest ubehagelige vandskadesvamp!

Nedbryder celluloseholdige materialer.

Vokser ofte på våde gipsplader der er beklædt med pap. Vokser også på vådt tapet.

Når den vokser udvikler den luftformige forbindelser, der irriterer huden og som nedsætter immunforsvaret.

Danner mørke kolonier i brunlige og grønne farver.

Trichoder ma viride

Nedbryder cellulose.

Forekommer på træ og på materialer baseret på træ.

Forekommer også i støvet på våde isoleringsmåtter. Kan give irritation af hud og åndedrætsbesvær.

Danner lysegrønne kolonier.

Ulocladium

Vokser under fugtige forhold i celluloseholdige byggematerialer, findes på døde plantedele i naturen.

Kan give luftvejsallergi.

Danner sorte til oliven grønne kolonier.

Falske hvide svampe

Hvid skimmel kan forveksles med de hvide krystaller, der kan forekomme på murværk og som er forårsaget af udsaltning (salpeterudtræk).

Saltudtræk virker hæmmende på skimmel, men lige ved siden af kan der være masser af skimmel.

Hold fugt og skimmelsvamp ude af boligen.
Gode råd:

• Hold din bolig tør.

• Luft ud og brug emhætten.

• Tør ikke tøj i boligen.

• Vær opmærksom på skjolder eller våde pletter i din bolig.

• Få repareret vandskader hurtigt.

• Hold boligen ren ved jævnlig rengøring. Støv indeholder ofte sporer og andre dele fra skimmelsvampe.

• Anvend kun helt tørt brænde i brændeovn og pejs, og undgå at have brænde med skimmelsvamp liggende indendørs.

Fugt og skimmelsvamp

Der må ikke være fugt og skimmelsvamp i en bolig, og det gælder, uanset om der er tale om synlig eller skjult svampevækst. Der kan forekomme skimmel i luften selv om du ikke kan se det. Ofte bliver der målt skimmelsvamp i luften når der er fugt og skimmelsvamp gemt i konstruktionen.

Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, om der er tegn på fugt og skimmelsvamp, og – hvis det er tilfældet – at du gør noget ved det.
Der er flere metoder til at konstatere om der er skimmelsvamp i boligen eller lejligheden. Du kan fx selv tjekke for skimmelsvamp med en skimmel gør det selv test eller du kan få en skimmelkonsulent ud og hjælpe med løse problemet. Han vil kunne rådgive om dit problem med fugt og skimmelsvamp i boligen, og ligeledes kunne analysere om der er skimmelsvamp i luften.

Hvis skimmelsvampe skal kunne vokse, forudsætter det fugtighed i de materialer, de skal vokse på. Skimmelsvamp vokser kun i bygninger, hvis der er fugtigt. dvs. hvis konstruktionerne er fugtige, eller luftfugtigheden i rummene er høj. fugt i konstruktioner kan f.eks. skyldes utætheder i tag eller facader, opstigende grundfugt, utætheder i dampspærrer eller kuldebroer. Fugt og skimmelsvamp (skimmelsvamp i luften) kan f.eks. skyldes manglende opvarmning, ventilation og udluftning, eller at du tørrer tøj inden døre.

Fugt og skimmelsvamp i krybekælder

Der synes at være en stigende tendens til, at der opstår fugt og skimmelsvamp i ventilerede krybekældre.

Den bedst, men mest radikale løsning ved skimmelsvampe angrebet i krybekældre er at fjerne gulvet til krybekælderen og fjerne fugt og skimmelsvamp her. Udtørring af kælderen betyder, at skimmelvæksten går i stå.

I 1960'erne blev en krybekældertype med meget lidt ventilation introduceret, krybekældergulvet kunne være sand dækket med en plastikfolie.

Krybekældre har i mange år været anset for at være en fugtteknisk god løsning.

Netop for at begrænse varmetabet fra de traditionelle krybekældre, er man begyndt at øge isoleringen mellem bolig og krybekælder, eller begrænse ventilationen i kælderen. Det betyder dels, at temperaturen i krybekælderen falder, dels at fugt fra jorden ikke ventileres bort. Begge forhold betyder, at fugtniveauet i krybekælderen stiger.

Resultatet har været, at man ser flere og flere krybekældre, der før fungerede fugtteknisk hensigtsmæssigt om end med et betydeligt varmetab, som nu får reduceret varmetabet, men fugtteknisk ikke længere fungerer. Det kan ved høje fugtniveauer resultere i råd i trækonstruktioner over krybekælderen, og ved lavere fugtniveauer i at der dannes skimmelsvampe i kælderen. Blot at øge ventilationen for at bortventilere mere fugt vil sjældent være en løsning, da mere ventilation, især om sommeren, kan være med til at øge fugtbelastningen på de kolde overflader mod undergrunden.
Skimmelsvampene nedbryder ikke konstruktionen, men kan give indeklimagener i husets beboer helbredsproblemer.

Fjernelse af skimmelsvamp kan imidlertid være meget vanskeligt og betyde en række følgeudgifter. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at udskyde en renovering til et tidspunkt, hvor der alligevel skal ske forandringer. Prisen herfor kan være en øget energiudgift i den mellemliggende periode.
En mulig løsning kunne være at etablere affugtning i kælderen i de perioder hvor fugtniveauet er for højt og samtidig sikre et konstant undertryk i kælderen, således at gasser og biologisk materiale fra skimmelvæksten i krybekælderen ikke spredes til husets beboede område.

Ved et højt fugtindhold i en krybekælder kan der opstå træødelæggende svamp i den træbaserede konstruktion, der danner loft i krybekælderen og dermed gulv i husets beboede del. Det kan medføre konstruktivt svigt, der gør det nødvendigt at udbedre fejlen med det samme.
Ved lidt lavere fugtniveauer kan der opstå skimmelsvamp, i modsætning til træødelæggende svampe nedbryder skimmelsvampe ikke konstruktionen, og den konstruktive sikkerhed er derfor ikke påvirket.

Skimmelsvampe lever af organisk materiale, men også små mængder, fx forurening eller smuds er nok til at der kan opstå skimmelvækst. Derfor kan der, hvis forholdene ellers fremmer skimmelvækst, ses skimmel på uorganiske materialer som fx beton. Men der kommer lettere udbredt skimmel på fx træ, men generelt ses det at hvis fugtniveauet holdes under 75 % RF sker der ingen vækst af skimmelsvamp uanset temperatur, næringsforhold og tid.

Udluftning af krybekælder

Når udeluften bringes ind i en krybekælder vil udeluften om vinteren blive varmet op (RF falder hermed) mens luften om sommeren vil blive nedkølet, ikke mindst pga. den kolde krybekælder bund. Det betyder, at RF hæves om sommeren. Forholdene er vist på figur 6. En kraftig ventilering om sommeren kan således få uheldige følger, ikke alene stiger RF, men temperaturen er også i et område hvor skimmel vækst er mulig.

Kilde SBi 2012:07