fugt

Radon Test

Radon?

Radon i boligen kan medføre en øget risiko for lungekræft. Sundhedsstyrelsen skønner, at radonforurening årligt er skyld i ca. 300 dødsfald.
 

Hvad er Radon?

Radon siver op fra jorden, gennem gulve i bygninger og forurener luftkvaliteten i boligen. Hvis der forefindes store mængder kan det medføre en øget risiko for at udvikle kræft.
Det er heldigvis relativt let at reducere mængden af radon i huset. Dette gøres ved at lave bedre ventilation og udbedre/tætne huller og revner i væggene eller gulvene.
 

Kommunekortet viser hvor mange procent af de enkelte kommuners enfamiliehuse, som vurderes at have en radonkoncentration over 200Bq/m3. Kommunerne er inddelt i fem klasser (0-4) med tilhørende farver.For landet som helhed havde 4,6 % af enfamiliehusene værdier over 200 Bq/m³. Det svarer til 65.000 huse. I visse egne (f.eks. Nordjylland) var mindre end 1 % over 200 Bq/m³. I andre egne (f.eks. visse steder på Fyn og Bornholm) var værdien større end 10 %. 15 huse i undersøgelsen havde værdier over 400 Bq/m³.

 

Bygningsreglementets seneste bestemmelser

Bygningsreglementets seneste bestemmelser om indeklima har ført til skærpet opmærksomhed på radonindholdet i bygningers indeluft.
Bygningsreglement 2010. De skærpede krav til radonindholdet i indeluften medfører, at bygherrer, projekterende og udførende skal fokusere mere på klimaskærmens opbygning og tætning mod indtrængning af jordluft.

Bygninger skal udføres, så det sikres, at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m3. For eksisterende byggeri anbefales, at der etableres enkle og billige foranstaltninger, hvis radonindholdet i indeluften ligger mellem 100 Bq/m3 og 200 Bq/m3. Måles radonindholdet i indeluften til over 200 Bq/m3, anbefales det, at der iværksættes mere effektive foranstaltninger til reduktion af radon i indeluften. I Danmark er det typiske radonindhold i jordluften under en bygning betydelig mindre – omkring 50.000 Bq/m3 (www.sst. dk). 
Der findes ikke en dokumenteret grænse for, hvornår radonindholdet ikke udgør en sundhedsrisiko (World Health Organization, 2009). Man skal derfor altid tilstræbe et så lavt radonindhold som muligt.
 
Radon er en radioaktiv og farveløs gas der kan ikke ses, lugtes, høres, smages eller føles. Radongassen er farlige i større koncentrationer, når de indåndes, bestråles beskadiger vores lunger. 
Ifølge WHO er indånding af radon den næst vigtigste årsag til udvikling af lungekræft hos mennesker efter rygning. Sundhedsstyrelsen vurderer, at radon er årsag til 9 % af de nye lungekræfttilfælde i Danmark.
 
Risikoen for at få skader af radon er op til 25 gange større for rygere end for personer, som aldrig har røget. Risikoen ved eksponering for høje doser af radon er stadig betydelig for ikke-rygere. Videnskabelige studier har også vist, at der muligvis er en øget forekomst af akut lymfatisk leukæmi hos børn, som har boet i boliger med et højt indhold af radon i indeluften (Raaschou-Nielsen et al, 2007).
 

Tre typer stråling

Radon og radondøtre udsender tre typer stråling, Alfastråling, Betastråling og Gammastråling. Strålingsdosis fra radon er primært alfastråling.
Alfastråling har lille rækkevidde, omtrent 50 mm i luft og 50 μm i vand og stoppes næsten helt af hudens yderste lag, som består af døde celler.
Alfastråling kan derfor kun påvirke levende celler, hvis kroppen eksponeres indefra. Det er tilfældet, hvis radon eller radondøtre henfalder i luftveje og lunger.
 
Betastråling har længere rækkevidde end alfastråling, men kortere end gammastråling. Betastråling påvirker den menneskelige organisme mest, hvis strålingen kommer inde fra kroppen. 

Gammastråling har kort bølgelængde og høj energi. Gammastråling har lang rækkevidde og kan udbredes i et par hundrede meter i luft eller ca. 300 mm i sten eller beton med en densitet på 2300 kg/m3. Rammes kroppen udefra med gammastråling, påvirkes levende celler i hele den menneskelige organisme.
 
 

Virkning på menneskers sundhed

Lungekræft er en af de hyppigste kræftformer i Danmark med over 4000 nye tilfælde om året
(www.cancer.dk). Risikoen for at få skader af radon er op til 25 gange større for rygere end for personer, som aldrig har røget. Risikoen ved eksponering for høje doser af radon er stadig betydelig for ikke-rygere.
 
Risiko for udvikling af radonrelateret lungekræft hos mennesker frem til 
75-års alderen (Strålsäkerhetsmyndigheten, 2009).
 
Der er ingen nedre grænse, hvorunder radon ikke er sundhedsskadelig (World Health Organization, 2009). Beregninger viser, at selv små reduktioner kan give store sundhedsmæssige fordele, hvis fokus ligger på befolkningens samlede bestråling og sundhed.
Videnskabelige studier har vist, at der muligvis er en øget forekomst af akut lymfatisk leukæmi hos børn, som har boet i boliger med et højt indhold af radon i indeluften (Raaschou-Nielsen et al, 2007).
 
 

Radon fra jord

Den radonmæssige betydning i indeluften i bygninger placeret på de vigtigste danske jordarter er kortlagt i en undersøgelse fra 2001. Undersøgelsen viser, at moræneler, smeltevandsgrus og morænesand giver mest radon i enfamiliehuse, mens flyvesand, saltvandssand og ferskvandstørv giver mindst.
Målinger af radonindholdet i jordluft i Danmark har vist, at der er store forskelle mellem forskellige egne, men lokalt kan der også forekomme store variationer. I alle rum med jordkontakt er der risiko for, at radon trænger ind med jordluft gennem revner og sprækker i konstruktionen eller ved diffusion gennem byggematerialerne, se tegning. Radon fra jorden kan give et meget højt radonindhold i indeluften.
Transport af radon gennem jorden sker ved diffusion eller sammen med jordluft, som drives af trykforskelle og grundvand i bevægelse. Radonindholdet aftager med afstanden til radonkilden, men afhænger også af de materialer, som radon passerer.
 
Tegning: 
Iindtrængning af jordluft med radon 
gennem revner og sprækker i dæk og kældervæg mod jord.
 
Transport af radon gennem jord begrænses af jordens tæthed og fugtighed. Strømning af jordluft gennem revner og kanaler, fx sprækker i fedt ler og langs rørledninger, øger udbredelsen af radon. Da radon har en begrænset levetid, er der grænser for udbredelsen via diffusion. I vandmættet jord kan radon diffundere et par centimeter, og i tør jord kan det bevæge sig et par meter.
 
 

Radonindhold i indeluften

Radonindholdet i indeluften varierer såvel over døgnet som året. Variationen kan være stor og afhænger af følgende forhold:
Variation i ventilationen. Ventilationen afhænger af bygningens brug. Er en bolig ubeboet, vil den normale ventilation være lav, hvilket vil give et forhøjet radonindhold i indeluften. Om morgenen, om eftermiddagen og om aftenen er der som regel aktivitet i et hus. Aktivitet indebærer normalt åbning og lukning af vinduer og døre, hvorved ventilationen øges og indeluftens indhold af radon mindskes. I bygninger til kontorer, produktion eller fritidsaktiviteter vil andre brugsmønstre have indflydelse på ventilationen. Tilsvarende vil åbning og lukning af vinduer og døre variere med årstiden.
 
Temperaturforskelle mellem inde og ude. Temperaturforskellene kan påvirke trykforskellen mellem ude og inde og derved påvirke ventilationen. Påvirkningen afhænger af bygningens lufttæthed. Indetemperaturen er nogenlunde konstant, mens udetemperaturen typisk varierer betydeligt mere over døgnet. Temperaturforskellen resulterer i en naturlig luftvandring, også kaldet skorstenseffekt. Denne forstærkes ved vindpåvirkning af luftaftrækssystemet. Skorstenseffekten er anvendt i mange bygninger til at skabe ventilation, typisk fra baderum og køkken.
Det er ikke muligt at opdage forhøjet radonindhold på andre måder end ved måling, da gassen hverken kan lugtes, høres, smages, føles eller ses. Man kan kun delvis vurdere, om en bygning er specielt eksponeret for radon på baggrund af dens geografiske placering, da der kan være store lokale variationer i radonindholdet i jorden. Derfor kan der være behov for at måle radonindholdet i alle bygninger, som har opholdsrum med umiddelbar kontakt til jorden.
 

Måling af radonindhold

Radonindholdet i indeluften kan variere meget, både over døgnet og over året. Derfor er det mest hensigtsmæssigt at måle over en længere periode på mindst to, helst tre måneder i fyringssæsonen. Herved kan resultatet benyttes til vurdering af en årsmiddelværdi. Dette gælder især, hvis målingen skal danne baggrund for en vurdering af behovet for foranstaltninger til nedbringelse af radonindholdet i bygningens indeluft.
Ønsker man som boligejer at få målt det generelle radonindhold i indeluften, er den bedste og enkleste måde at foretage en integrerende måling med et dosimeter.
 
Dosimeteret sendes med posten fra et målelaboratorium, hvorefter det opstilles i boligen. Rradonen kan måles med en sporfilmsmetode og er den enkleste og bedste målemetode for sådanne langtidsmålinger. Sporfilmene (radon-dosimetrene) sendes normalt ud med brevpost fra et målelaboratorium og placeres i de pågældende rum. Efter måleperiodens afslutning returneres sporfilmen med post til målelaboratoriet for analyse og rapportering tilbage til rekvirenten.
 

Placering af måleudstyr

Måleudstyret skal placeres, så målingerne giver et repræsentativt billede af brugernes radoneksponering. I en bolig bør radonindholdet måles i to opholdsrum, som benyttes flere timer dagligt (www.sst.dk) og (Hagberg et al., 2009). Det kan med fordel være et soveværelse og en stue, men helst ikke et køkken. Ved målinger i bygninger med flere etager, bør der måles på samtlige etager. I bygninger med kun et enkelt rum er ét målepunkt tilstrækkeligt, (Hagberg et al., 2009).
 

Lokalisering af radonindtrængning

Øget forekomst af radondatterhenfald på specifikke steder i et rum kan være tegn på, at jordluft med radon kan trænge gennem konstruktionen, fx gennem revner, utætte samlinger eller utætte rørgennemføringer. Derfor kan det være ønskeligt at udføre en her-og-nu-måling, der kan være med til at lokalisere eventuelle utætheder i konstruktionen. Målingen kan for eksempel foretages med måleudstyr, som benytter alfaspektrometri.
Det kan ved brug af denne metode være en fordel at øge undertrykket i huset for derved at skabe en større indtrængning af luft fra jorden. Herved føres også større mængder radonholdig jordluft ind, hvilket giver et større udslag i målingerne. Resultatet giver dog ikke nødvendigvis et klart billede af, hvor den egentlige lækage findes. Der kan opstå aflæsningsvanskeligheder, fx ved gulv- eller vægbeklædning, hvor lækagen vil kunne blive registreret ved revner i beklædningen, frem for revner i den bagvedliggende konstruktion, hvor det egentlige problem findes, se figur 11. Derfor skal man kende de konstruktive og bygningstekniske forhold, før indikationen af radioaktive henfald i et givet punkt bliver brugbar i forbindelse med lokalisering af betydende lækager med indtrængning af jordluft.     Kilde: SBi-anvisning 232 
      
                                             
Eksempler på sampler til test for Radon